Svendborg Classic Regatta er en regatta for klassiske og traditionelle lystfartøjer konstrueret før udgangen af 1970. I 2016 afholdes stævnet den 11., 12., og 13. august.
Maritimt Centers pakhus på havnen i Svendborg er omdrejningspunkt for aktiviteterne i land. Sejladserne foregår i Lunkebugten og på Svendborg Sund.
Sophus Weber Race for træbåde afholdes på trekantbane på Lunkebugten.
Bent Aarre Cup for glasfiberbåde afholdes på op-ned bane på Lunkebugten
Regatta Touren er for de deltagere, der ikke ønsker at dyste i kapsejlads. Regatta Touren er både for alle traditionelle lystfartøjer konstrueret før udgangen af 1970.
For de Klassiske motorbåde er der pålidelighedssejlads og ringridning med motorbåd ud for Maritimt Center og lystsejladsmuseet.
Danmarks Museum for Lystsejlads arrangerer regattaen sammen med områdets sejlklubber og med Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer
Kapsejlads på Lunkebugten for klassiske og traditionelle sejlbåde bygget i glasfiber, stål el. lign. og konstrueret i 1970 eller tidligere (bådene kan godt være bygget senere). Der sejles to banesejladser både fredag og lørdag. Begge dage afsluttes med distancesejlads ind gennem det skønne Svendborg Sund med måltagning ved Christiansmindebroen.